René Bach - Copenhagen Coaching Company
René blev coach, før der var noget der hed coaching. René har coachet tusindvis af mennesker siden 1994 – og grundlagde Copenhagen Coaching Company i 2001
Coaches, Copenhagen Coaching Company, Kirsten Kleemann, René Bach
21159
page-template-default,page,page-id-21159,page-child,parent-pageid-21153,ajax_updown_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-3.7,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
COACHES

RENÉ BACH

René blev coach, før der var noget der hed coaching. René har coachet tusindvis af mennesker siden 1994 – og grundlagde Copenhagen Coaching Company i 2001.

 

Som coach insisterer René på, at folk skal kende deres historie for at de kan forstå sig selv og deres aktuelle udfordringer. Det er en narrativ coachingform, der skaber en øget selvindsigt og erkendelse.

 

René tillader sig at svinge mellem at være coach og rådgiver. Han sætter sig på den samme side af skrivebordet som sine klienter og bruger sig selv meget aktivt i sin coaching – for at få personen til at se, at de ikke er alene om en given problemstilling.

Jeg arbejder med det, der er på valg – og dermed også med at få kunderne til at erkende, hvor forandringen ikke er mulig

Humor og lethed er for René vigtige redskaber, der gør det lettere for folk at få dem til at acceptere sig selv. Målet er at få dem til at erkende, hvornår de er den bedste udgave af sig selv: Hvor er deres afsæt? Hvor ligger ressourcen hos den enkelte? Når svagheden er fundet og erkendt parkeres den ofte på en blind vej, så der kan arbejdes konstruktivt med styrkerne og forløse potentialet.

 

Nede under den lette, næsten legende form arbejder René meget metodisk og målrettet. Han konfronterer folk meget kontant – og får lov til det, fordi han besidder en enorm empati. Der er ofte en eksistentiel dybde i processen, som ikke nødvendigvis er udtalt, og René tager et meget stærkt, men altid søgende, lederskab i processen.

RENÉ ARBEJDER MED

  • Individuel coaching
  • Grupper/workshops
  • Lederuddannelse